2024-08-22 22:54:13

Vild afbrænder og sikker sejr i Jørgensens Chelsea-debut

Filip Jørgensen kunne notere sig for et clean sheet, Marc Guiu kunne notere sig for en kæmpe afbrænder og Chelsea kunne notere sig for en sikker sejr på 2-0 over Servette i den første af to Europa Conference League-kvalifikationskampe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

CHE

2 - 0

SER

50'
10
Christopher Nkunku
Mål på straffe
76'
20
Noni Madueke
Mål

Filip Jørgensen fik torsdag aften sin første officielle kamp i Chelsea-trøjen.

Det skulle ske hjemme mod Servette, der var på besøg i det første af to opgør i Conference League-kvalifikationen. 

Ikke overraskende var det Chelsea-mandskabet, der sad på det meste af boldbesiddelsen i den første halvleg. 

Men farlige blev de aldrig rigtigt - faktisk fik Servette en fin mulighed på et flot hovedstød med små ti minutter til pause, men Jørgensen klarede uden problemer. 

Med 0-0 i pausen havde Servette kurs mod et formidabelt resultat, men der skulle ikke gå ret lang tid af anden halvleg, før den kurs tog et hårdt slag. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Vild afbrænder og sikker sejr i Jørgensens Chelsea-debut
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

For blot et par minutter inde i anden halvleg nedlagde udeholdets målmand, Jeremy Frick, Cristopher Nkunku, som gik i græsset - straffespark til hjemmeholdet. 

Nkunku skulle selv tage sig af sparket, og det sendte han stensikkert i mål, og så stod den 1-0 til Chelsea. 

Kort efter målet var det uhyre tæt på at blive 2-0 til Chelsea, da nytilkomne Marc Guiu gik i et højt pres på udeholdets målmand, Jeremy Frick.

Sidstnævnte tog sig lidt for god tid, så hans spark blev tacklet af Guiu, der tilmed fik bolden med i dybden. 

Fri foran mål sparkede Guiu på mål, men træffet på bolden blev ikke synderligt rent, så Frick nåede tilbage og parrerede bolden, inden Guiu også brændte sit andet forsøg på mål. 

En stor, stor afbrænder af den tidligere Barcelona-angriber, som nok ikke ønsker at se højdepunkter fra kampen i morgen. 

Chelsea havde dog fået hul på bylden, og Enzo Marescas tropper nærmede sig mere og mere et 2-0-mål, mere end udeholdet nærmere sig en udligning. 

2-0-målet kom også med et kvarter igen, da Enzo Fernandez sendte Noni Madueke i dybden.

Sidstnævnte klaskede bolden i nettaget på flotteste vis, og så var Chelsea i cruise control. 

Jørgensen skulle også vise, at han ikke var faldet i søvn trods det tunge Chelsea-overtag. 

For med ti minutter igen sendte Servette et kvalificeret spark afsted mod det lange hjørne, men Jørgensen var hurtig på stregen og daskede bolden til hjørnespark.

Kort efter var Servette tæt på igen, da et afrettet spark fra distancen tog en perfekt bue over Jørgensen - heldigvis for den danske keeper dykkede bolden ikke tilstrækkeligt, og den ramte derfor oversiden af overliggeren. 

Mere blev det ikke til, og Chelsea kan rejse til Schweiz i næste uge med et 2-0-resultat i baggagen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

CHE

2 - 0

SER

50'
10
Christopher Nkunku
Mål på straffe
76'
20
Noni Madueke
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce