Copa del Rey -Vild Sociedad-triumf: Vinder Copa del Rey i straffedrama
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-04-18 23:58:34
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Vild Sociedad-triumf: Vinder Copa del Rey i straffedrama

Real Sociedad er vindere af Copa del Rey efter en finalesejr mod Atlético Madrid på samlet 6-5 efter straffesparkskonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - Final. runde

FT

AMA

5 - 6

SOC

1'
01
Ander Barrenetxea
Mål
18'
11
Ademola Lookman
Mål
45'
12
Mikel Oyarzabal
Mål på straffe
83'
22
Julián Álvarez
Mål
121'
22
Alexander Sørloth
Brændt straffe
121'
23
Carlos Soler
Mål på straffe
121'
23
Julián Álvarez
Brændt straffe
121'
23
Orri Oskarsson
Brændt straffe
121'
33
Nicolás González
Mål på straffe
121'
34
Luka Sucic
Mål på straffe
121'
44
Thiago Almada
Mål på straffe
121'
45
Aihen Munoz
Mål på straffe
121'
55
Álex Baena
Mål på straffe
121'
56
Pablo Marin
Mål på straffe

Atlético Madrid og Real Sociedad på Estadio de La Cartuja.

Det var menuen lørdag aften, da Copa del Rey-finalen skulle afgøres. Der var tænding på tribunerne, og begge mandskaber var i stærkeste opstilling. Med andre ord var der lagt op til en højintens og spændende Copa del Rey-finale.

Chokstart for Atlético
Som en rigtig finale startede opgøret som lyn og torden, da kampens første mål kom efter 15 sekunder.

Real Sociedad gav bolden op. Den havnede i venstre side, og her slog Goncalo Guedes et tidligt indlæg ind mod Atlético-målet. Indlægget kom Ander Barrenetxea først på og sendte bolden i mål til 1-0 efter 15 sekunder.

Dermed var Sociedad foran efter 15 sekunder, hvilket efterlod Atlético Madrid-mandskabet i choktilstand. Atlético Madrid-defensiven så skrøbelige ud i situationen, og de var nødt til at komme videre hurtigst muligt.

Balance i regnskabet
Det lykkedes, da de 20 minutter senere bragte balance i regnskabet.

Her fik Atlético Madrid udlignet, da holdets offensivprofil Ademola Lookman viste sine store kvaliteter.

Lookman var arkitekten bag udligningen, da nigerianeren fandt en holdkammerat og fik bolden retur på kanten af feltet. Her sendte Lookman bolden mod Sociedad-målet, hvor Unai Marrero var chanceløs. Dermed stod der 1-1 efter 20 minutter.

Første halvleg bølgede frem og tilbage, hvor begge mandskaber havde flere store chancer. Særligt Atlético Madrid var farlige flere gange, hvor målscoreren til 1-1, Ademola Lookman, var en vigtig skikkelse i Atlético-offensiven.

Drama kort før pausen
Efter 43 minutter sendte Real Sociedad et frispark ind mod Atlético-målet, og her kom Atlético-målmand Juan Musso skidt ud af målet og boksede en modspiller i hovedet. Kampens dommer pegede på pletten og dømte straffespark.

Chancen fra 11-meterpletten fik Mikel Oyarzabal mulighed for at udnytte. Det gjorde den 28-årige spanske landsholdsspiller med stor kølighed og sendte bolden i nettet til stillingen 2-1.

Dermed kunne Real Sociedad gå til pause foran 2-1 efter en halvleg, hvor de scorede i både indledningen og afslutningen.

Tungt Madrid-pres
Atlético Madrid lagde pres på Real Sociedads forsvar, men det baskiske hold formåede at stå imod. Derfor valgte Atlético Madrid at skifte efter 61 minutter. Norske Alexander Sørloth kom på banen, og Lookman røg ud.

Efter indskiftningen af Sørloth forsøgte Atlético Madrid at få flere indlæg i feltet, men mange af indlæggene blev aldrig farlige, og det baskiske mandskab formåede fortsat at stå imod.

Efter 78 minutter kom den tidligere Superliga-spiller Orri Oskarsson på banen for Real Sociedad.

Atlético Madrid blev ved med at presse på, og det gav pote efter 83 minutter. Julian Alvarez modtog bolden på kanten af feltet, trak den bagom støttebenet og kanonerede bolden afsted mod øverste hjørne i Sociedad-målet uden chance for Unai Marrero.

Atlético fortsatte initiativet og kontrollerede spillet efter udligningen og vandt langt de fleste dueller.

I tillægstiden var Atlético tæt på at score, men Johnny Cardoso sparkede snævert forbi mål.

Derfor skulle kampen i forlænget spilletid.

Her fik Julian Alvarez en chance efter 100 minutter, men argentineren missede muligheden for at blive dobbelt målscorer.

Real Sociedad tog langsomt kontrol over den forlængede spilletid. Det lykkedes dog ikke at få netmaskerne til at blafre, og det gjorde det heller ikke for Atlético Madrid. Derfor skulle det hele afgøres i straffesparkskonkurrence.

Afgørelse fra 11-meter-pletten
En tæt og velspillet finale fik dermed en dramatisk slutning. Atlético Madrid fik fordelen af at starte, men Alexander Sørloth gav Diego Simeones tropper en hæslig åbning på konkurrencen, da han brændte sit forsøg.

Det samme gjorde Julian Alvarez, der sparkede som nummer to for Atlético Madrid. Orri Oskarsson brændte ligeledes for Sociedad, og efter to spark til hvert hold var stillingen 1-0 til Sociedad. 

Derfra blev der scoret på alle forsøg, og dermed kunne Sociedad gå amok i jubel, mens Atlético-spillerne tydeligt var skuffede og følelsesmæssigt påvirkede af nederlaget. Pablo Marin scorede det afgørende mål.

Det er første gang siden 2020, at Real Sociedad vinder Copa del Rey.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - Final. runde

FT

AMA

5 - 6

SOC

1'
01
Ander Barrenetxea
Mål
18'
11
Ademola Lookman
Mål
45'
12
Mikel Oyarzabal
Mål på straffe
83'
22
Julián Álvarez
Mål
121'
22
Alexander Sørloth
Brændt straffe
121'
23
Carlos Soler
Mål på straffe
121'
23
Julián Álvarez
Brændt straffe
121'
23
Orri Oskarsson
Brændt straffe
121'
33
Nicolás González
Mål på straffe
121'
34
Luka Sucic
Mål på straffe
121'
44
Thiago Almada
Mål på straffe
121'
45
Aihen Munoz
Mål på straffe
121'
55
Álex Baena
Mål på straffe
121'
56
Pablo Marin
Mål på straffe
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce