2025-03-12 14:59:38

Vild sportssøndag: Vingegaard slår Superliga-kamp

Fordi alle kampe afvikles samtidig, og TV 2 har flere andre sportsrettigheder, kan man kun se Lyngby-FCN på TV 2 Play. Starten på FCM-Randers kan også blive påvirket.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden ottendedelsfinale

FT

CHE

1 - 0

FCK

En hæsblæsende Superliga-søndag er i vente.

Fordi det er sidste runde i grundspillet, afvikles alle seks kampe samtidig – klokken 17.00.

Ligesom det har været tilfældet i hele sæsonen, har Viaplay og TV 2 tre kampe hver, men grundet sammenfald med øvrige sportsrettigheder tv-transmitteres Lyngby-FC Nordsjælland ikke.

Sendeplanen ser således ud:

Brøndby – Silkeborg på TV 3+.
Viborg – FC København TV 2.
FC Midtjylland – Randers TV 2 Sport.
Vejle – AGF – TV 3 Sport.
Lyngby – FC Nordsjælland TV 2 Play.
Sønderjyske – AaB – TV 3 Max.

Vingegaard vejer tungere – Axelsen kan også påvirke 
Hos TV 2 sætter indholdschef Kristian Hyldgaard ord på overvejelserne og prioriteringerne.

- Vi har hele tiden kunne se, at det her bliver en vild sportssøndag. Det er både en luksus, men også en helt klassisk situation med sport i weekenderne, indleder han.

TV 2 har også rettighederne til cykelløbet Paris-Nice, hvor sidste etape køres søndag og sendes på TV 2 Sport X.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vild sportssøndag: Vingegaard slår Superliga-kamp
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kort og godt forventer man større interesse for det end eksempelvis Lyngby-FC Nordsjælland.

- Nu ved vi jo ikke, hvordan det går, men hvis Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice, så ville det være mærkeligt ikke at prioritere sidste etape, når vi også har sendt det hele ugen.

Foto: Christophe Petit Tesson

- Og så er det kombineret med, at vi skal ramme en så bred målgruppe som muligt, så hvis vi sender fodbold på tre kanaler, så kapitaliserer vi også oveni hinanden.

- Her giver vi også noget til cykelpublikummet, ligesom vi giver noget til dem, der vil se badminton, indtil Superligaen starter, siger Kristian Hyldgaard.

All England-finalen vises på TV 2 Sport - som udgangspunkt indtil FCM-Randers, men det kan ende med, at Superliga-kampen ikke tv-transmitteres fra start.

- All England er faktisk ikke helt slut, når Midtjylland-Randers starter, så der er også en mulighed for, at den kamp starter på Play.

- Hvis Viktor Axelsen eksempelvis spiller finale, og den løber lidt ind over, så kommer vi ikke til at gå ud af den for at sende Superliga-kampen fra start.

- Det satser vi på ingen måde på, og vi har en god dialog med arrangøren af All England i forhold til at undgå de her ting, men det er bare de mekanismer, der er med sport.

Mange parametre
TV 2 gør sig mange løbende prioriteringer i forhold til en række parametre.

- Det er klart, at der er noget sportsligt og noget relevans, som altid spiller ind og kan ændre på noget, men det ligger ned i vores helt almindelige prioritering, ud fra seer-interesse og hvad der kommercielt giver værdi.

- Vores sportsstrategi inkluderer, at vi har Play, så det er egentlig helt simpelt, ligesom vi sender Serie A, La Liga og alt muligt andet på Play samtidig. Der er mange ting med mange interesser, som falder sammen.

- Det gælder om at give et varieret sportsudbud, hvor vi rammer så mange som muligt, siger Kristian Hyldgaard.

En del tv-seere har måske ikke adgang til Play, og således vil det alt andet lige være færre seere, der kan følges med, når en kamp ikke transmitteres på en flow-kanal.

- Selvfølgelig vil det have en eller anden påvirkning, men der er efterhånden også så stor en del af især sportspublikummet, der ved, at Play er afgørende for at følge vores rettigheder, hvis man vil være sikker på at have det hele.

Stor kannibalisering
I Superliga-strukturen med grundspil og slutspil afvikles sidste runde samtidig.

Det skyldes sportslige hensyn, da klubberne ikke skal have mulighed for at forholde sig til resultater i andre kampe.

Tidligere år har det givet stort drama på sidste spilledag, hvor udfaldet i top-6 har været afhængig af flere kampe, og et enkelt mål kunne ændre det hele, men sådan er det ikke i år.

Kun to hold ved endnu ikke, hvilket slutspil de skal i; Brøndby og Silkeborg.

Og skæbnen vil, at netop de to tørner sammen i en direkte duel om mesterskabsspillets sidste billet.

Når det sportslige hensyn i forhold til at afvikle kampene på samme tidspunkt er væk, er spørgsmålet, om man burde kunne sprede kampene ud, så interessen kunne være langt større, og de ikke på den måde kannibaliserer på hinanden?

- Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes, det er fedt. Vi har en fin proces imellem os og Viaplay i forhold til at fordele de her kampe, og denne gang har de fået en fantastisk kamp i form af Brøndby-Silkeborg med så meget på spil.

- Vi fordeler runderne ud i starten af sæsonen, og i denne runde havde Viaplay så førstevalg. 

- Ja, de har den, hvor der er noget på spil i forhold til top-6, men hvis man eksempelvis spørger på Østerbro, om de synes, der er noget på spil i den kamp i Viborg, så tror jeg godt, at jeg kan gætte svaret, siger Kristian Hyldgaard med et smil.

Foto: Liselotte Sabroe

Og det kræver en strukturændring, hvis man skulle have mulighed for at sprede kampene ud, når det meste er afgjort i forhold til top-6.

- Det kan man ikke ændre. Det ligger fast, at de sidste runder i både grundspil og slutspil skal afvikles samtidig, oplyser Divisionsforeningens turneringschef Troels K. Jensen til Bold.

Når sidste spillerunde er afviklet, sætter programudvalget sig sammen, og så skal rettighedshaverne se på det.

Forventningen er, at kampprogrammet for slutspillene kan offentliggøres tirsdag eftermiddag eller senest onsdag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden ottendedelsfinale

FT

CHE

1 - 0

FCK

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce