
Erling Haaland har endnu en gang skrevet sig ind i fodboldhistorien.
Manchester City-angriberen rundede lørdag 300 mål i karrieren på klubplan, da han scorede sejrsmålet mod Coventry City i Premier League.
Den norske stjerne nåede milepælen i sin blot 368. klubkamp.
- 300 klubmål. Taknemmelig for hvert eneste skridt, skriver Erling Haaland på sine socialer medier efterfølgende.
Tallene viser, at Haaland gennem karrieren har været en sand målmaskine, og nordmanden har nået de 300 mål hurtigere end flere af de største stjerner.
Artiklen fortsætter efter billedet

VG skriver, at Kylian Mbappé brugte 402 kampe, mens Harry Kane og Cristiano Ronaldo brugte henholdsvis 460 og 499 kampe på at nå samme milepæl.
Kun Lionel Messi var hurtigere end Haaland. Argentineren rundede 300 klubmål efter 365 kampe.
Haaland har fordelt de 300 mål på Molde, Red Bull Salzburg, Borussia Dortmund og Manchester City.
Hele 165 af scoringerne er kommet for den engelske storklub.
300 club goals. Grateful for every step 🙏🏻🩵 pic.twitter.com/Lj1hKFuaJ8
— Erling Haaland (@Erling) September 5, 2026

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Manchester City
Premier League

























