


Casper Tengstedt har haft en vild start på sit ophold i Rosenborg, hvor det før lørdagens møde med Strømsgodset var blevet til i alt 17 målinvolveringer i ni kampe.
Et helt vildt tal, som danskeren havde i sinde at bygge ovenpå mandag aften.
Midtvejs i første halvleg faldt der således et mål, som I høj grad blev til på baggrund af to Rosenborgdanskere.
Først slog Carlo Holse en eminent aflevering i dybden til en fremadstormende Casper Tengstedt, og den danske komet kunne tegne sig for sin femte assist, da han spillede Ole Sæter fri, som gjorde det til 1-0.
Casper Tengstedt, som I den grad har været en profil for Rosenborg i år, skulle selv komme på tavlen fem minutter senere.
På bedste Erling Haaland-manér lå danskeren lur på linje med bagkæden, og da en pasning blev slået af danske Victor Jensen, kunne han løbe fri og sætte den i kassen til 2-0.
Flere mål kunne de ikke ryste ud af første halvleg, hvor Casper Tengstedt var storspillende.
Mere rolig anden halvleg
Ti minutter inde i anden halvleg var Carlo Holse tæt på at komme på tavlen, da danskeren havde en header, som blev reddet på stregen.
Rosenborg fortsatte med at have styr på sagerne, men anden halvleg havde ikke samme drive mod mål som første.
Det lignede, at det sidste mål var faldet I kampen, men i kampens sidste minut dukkede Stefano Vecchia op på kanten af feltet, hvor han modtog en hælaflevering fra Adrian Pereira.
Den tog svenskeren et par berøringer med, før han krøllede den op til slutresultatet 3-0 til Rosenborg.
Med sejren rykkede Tengstedt og co. forbi Bodø/Glimt og op på en andenplads 13 point efter suveræne Molde.


Strømsgodset
Rosenborg
Norge Eliteserien

































