2025-05-10 21:04:43

Vildt guldbrag: Matchbold til Hjulmand og co.

Lørdagens topbrag mellem Benfica og Sporting endte 1-1. Derfor skal mesterskabet afgøres i sidste spillerunde, hvor Morten Hjulmand og co. har de bedste kort på hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 33. runde

FT

BEN

1 - 1

SCP

4'
01
Trincao
Mål
63'
11
Kerem Akturkoglu
Mål
90'
11
Ricardo Esgaio
Rødt kort

Lørdag aften var der noget af et brag på menuen i den portugisiske hovedstad.

Her dannede Estádio da Luz rammen om topopgøret mellem Benfica og Sporting, som begge to havde muligheden for at snuppe guldmedaljerne.

For førstnævntes vedkommende krævede det en sejr på mere end ét mål, mens gæsterne blot kunne nøjes med at vinde.

En uafgjort mellem de to storklubber ville udskyde afgørelsen til sidste spillerunde i den bedste portugisiske række. 

I gæsternes startellever var Morten Hjulmand som sædvanligt at finde, mens Conrad Harder måtte tage til takke med en plads på bænken.

Herfra kunne den unge dansker se sine holdkammerater bringe sig foran efter blot tre minutters spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Vildt guldbrag: Matchbold til Hjulmand og co.
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Viktor Gyökeres tog bolden med sig ind i feltet, hvorefter han serverede den for fødderne af Trincao, som sparkede den i kassen og sendte Sporting på guldkurs.

Benfica skulle derfor på jagt efter scoringer for at holde liv i mesterskabsdrømmene.

Og efter 62 minutters spil fik Kerem Akturkoglu stadion til at eksplodere, da tyrkeren havde sidste fod på bolden efter en fantastisk dribletur fra græske Vangelis Pavlidis.

Herefter blev der ikke scoret yderligere i lørdagens topkamp, som dermed endte uden vinder.

Det portugisiske mesterskab skal derfor afgøres i sidste spillerunde, hvor Hjulmand og co. har de bedste kort på hånden. Du kan læse mere om scenarierne lige her.

Desuden kan stillingen i Primeira Liga ses lige her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 33. runde

FT

BEN

1 - 1

SCP

4'
01
Trincao
Mål
63'
11
Kerem Akturkoglu
Mål
90'
11
Ricardo Esgaio
Rødt kort
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce