Fire danske klubber har i den seneste håndfuld uger jagtet Europa, og torsdag aften blev det en realitet, at alle fire skal i Conference League.
Men der går et godt stykke tid, før der tages hul på turneringen – helt præcist 48 dage.
I seneste sæson blev Conference League sparket i gang den 2. oktober, men i år sker det først den 15. oktober.
Årsagen er, at FIFA for længe siden besluttede at reducere antallet af landsholdsterminer i efteråret 2026 fra tre til to.
Det betyder, at første landskampstermin er ekstra lang og løber fra 21. september til 6. oktober. I den periode spiller det danske landshold intet mindre end fire Nations League-kampe.
Champions League og Europa League bliver igen i år sparket i gang i uge for sig selv, hvilket UEFA besluttede for at øge opmærksomheden på de største turneringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

I uge 37 tages der hul på Champions League i gang, mens Europa League ruller i uge 38.
Conference League starter altså først i uge 42 efter den lange landskampstermin.
Der er lodtrækning til Conference League klokken 13 denne fredag, og du kan følge det live på Bold.
Nok at se til
Midtugekampe har været hverdagskost for AGF, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København siden juli, og selv om der nu venter en europæisk pause, får de stadig rigeligt at se til.
Nu på søndag skal FCM, AGF og FCN i aktion, inden FCK skal mandag.
I næste uge afvikles de to udsatte kampe fra runde tre i Superligaen, hvor de europæiske repræsentanter som noget nyt fik en friweekend imellem Q3-kampene.
Onsdag gælder det AGF-FCM, inden FCK og FCN tørner sammen torsdag.
I de efterfølgende tre weekender er der Superliga, hvor der klemmes en enkelt pokalrunde ind imellem – som udgangspunkt midt i uge 38 mellem runde otte og ni af Superligaen.
AGF’s kampe:
Randers ude 30. august
FCM hjemme 2. september
Silkeborg hjemme 5. september
FCN ude 13. september
BK Skjold ude – endnu ikke fastlagt
AC Horsens ude 20. september
FCM’s kampe:
Silkeborg ude 30. august
AGF ude 2. september
FCN hjemme 7. september
Brøndby hjemme 14. september
Sundby BK ude – endnu ikke fastlagt
OB ude 19. september
FCN’s kampe:
Brøndby hjemme 30. august
FCK ude 3. september
FCM ude 7. september
AGF hjemme 13. september
Vatanspor ude – endnu ikke fastlagt
Viborg ude 20. september
FCK’s kampe:
Sønderjyske hjemme 31. august
FCN hjemme 3. september
OB ude 6. september
AC Horsens hjemme 11. september
Skovshoved ude – endnu ikke fastlagt
Brøndby ude 20. september
I datoplanen fremgår midtugen i uge 37 – den 8. til 10. september - som reservedato til pokalkampene, hvorfor enkelte kampe altså potentielt kan blive rykket dertil.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
FC København
FC Nordsjælland
3F Superliga

























