Premier League -Villa-back: Okore er et mareridt at stå over for
2016-02-10 14:35:07
Foto: Mark Thompson / Getty Images

Villa-back: Okore er et mareridt at stå over for

Aly Cissokho er meget benovet over Jores Okore. Han må være et mareridt at stå over for, roser Aston Villa-backen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jores Okore har været skadesplaget i Aston Villa, men på det seneste har han spillet og spillet godt. Det er der mange der har bemærket, heriblandt holdkammeraten Aly Cissokho.

Backen roser sin kollega i midterforsvaret. Især hans mentalitet imponerer Cissokho.

- Jores er en dejlig mand uden for banen, en af de flinke fyre. Men på banen må han være et mareridt at spille imod. Han er så konkurrenceivrig, han vil vinde alle bolde, alle tacklinger, alle dueller, siger Cissokho til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Han har virkelig været i topform de seneste uger, og han har fortjent den ros, han får. Hans kvalitet er til at få øje på. Han er god på bolden, han læser spillet godt, og han er hurtig.

- Men det er hans mentalitet, der imponerer mig mest. Det er den mentalitet, der giver succes i sport - en virkelig lyst og vilje til at vinde.

Villa er sidst i Premier League men har kun tabt en af de seneste fem ligakampe.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce