






Tirsdag aften bød på et hav af kampe i den lille af de to engelske pokalturneringer Carabao Cup.
Flere Premier League-mandskaber trådte ind i denne runde, og flere af dem klarede sig også stensikkert videre i turneringen.
Tag nu for eksempel Aston Villa, som var oppe imod League Two-mandskabet Crewe. Birmingham-klubben leverede en slinger-løs indsats og bankede den lille klub med 6-1.
Frederic Guilbert, Keinan Davis, Jack Grealish og Ezri Konsa scorede hver et mål, mens Conor Hourihane leverede to fuldtræffere i det opgør.
Andetsteds lykkedes det Watford at få bugt med League One-klubben Coventry – også her var det ganske overbevisende.
Hjemme på Vicarage Road vandt klubben med 3-0 på mål af Adalberto Penaranda, Daryl Janmaat og Ismaila Sarr.
Også West Ham gik forholdsvis let videre i turneringen med en sejr over Newport fra League Two. Pablo Fornais og Jack Wilshere var folkene bag scoringerne her.


Crewe
Aston Villa
West Ham
Coventry
Watford
Newport
Carabao Cup






















