FC Midtjylland hentede for fire år siden Santiago Villafane til klubben på en lang kontrakt. Ægteskabet med den argentinske back blev dog aldrig lykkeligt, og i 2014 fik han ophævet sin aftale.
Siden har Villafane været lidt rundt i forskellige klubber, men i 2016 har han repræsenteret Colon i hjemlandets bedste række. Ambitionen er dog endnu et udenlandseventyr, og ifølge bold.dk’s oplysninger kigger Villafane mod Skandinavien.
Nu 28-årige Villafane er interesseret i at vende tilbage til nordiske himmelstrøg på trods af at opholdet i dansk fodbold i første omgang ikke var vellykket. Der er interesse fra klubber i både Danmark og Sverige.
Santiago Villafane har blandt andet spillet for Boca Juniors i Argentina og har også været et smut forbi Real Madrid. I Danmark blev det til 11 Superliga-kampe for FCM.
kristian@bold.dk



Colon
Primera División































