Villarreal skal torsdag forsøge at vende 0-4 til samlet sejr, når de møder Roma i returopgøret i Europa Leagues sekstendedelsfinale - og det bliver lidt af en opgave, erkender spaniernes Jaume Costa.
- Vi ved, at det bliver virkelig, virkelig svært - praktisk talt umuligt. Men hvis man ikke tror på det, så kan vi i hvert fald ikke gøre det, siger Jaume Costa ifølge football-italia.net.
Costa har i hvert fald ikke tænkt sig at lægge sig ned på forhånd.
- Det er et godt hold, som scorede mange mål i den første kamp. Vi starter med et meget kompliceret resultat, men vi har vores stolthed, og vi vil presse på fra første minut og tro på, at vi kan lave comebacket, siger Costa.
Kampen mellem Roma og Villarreal spilles torsdag aften klokken 19.00 på Olimpico i Rom.


Villarreal
Europa League
La Liga






























