La Liga -Villarreal-keeper med ny slem knæskade
2017-02-27 08:43:54
Foto: Getty Images

Villarreal-keeper med ny slem knæskade

Villarreals 27-årige keeper Sergio Asenjo har pådraget sig en korsbåndsskade - det er fjerde gang i karrieren, at keeperen pådrager sig en alvorlig knæskade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sergio Asenjo har døjet gevaldigt med sine knæ i løbet af sin karriere - og nu er den gal igen. Den 27-årige Villarreal-keeper pådrog sig således en korsbåndsskade, da Real Madrid søndag aften var på besøg.

Villarreal oplyser, at der denne gang er tale om det forreste korsbånd i venstre knæ, som altså er revet over.

Dermed kan Sergio Asenjo for fjerde gang i karrieren se frem til en lang pause. Normalt forventer man, at korsbåndsskader kræver minimum seks måneder på sidelinjen - men ofte løber det op i ni til 12 måneder.

Sergio Asenjo har hidtil i sæsonen været forskånet for skader og har stået fast for Villarreal.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce