AaB har fået vendt tingene i Betinia Ligaen. Efter en skidt start på sæsonen har aalborgenserne sat en stime af gode resultater i gang, hvor det er blevet til seks sejre i de seneste ni kampe.
Den gode periode har medført, at AaB aktuelt ligger på femtepladsen med kun fem point op til Lyngby på førstepladsen med en kamp i hånden.
AaB-målmand Vincent Müller fortæller til klubbens hjemmeside, at han er glad for holdets udvikling og understreger, at det har været nødvendigt med en spillemæssig fremgang.
- Vi har taget nogle store skridt i den rigtige retning. Det var vi også nødt til, siger Müller til klubbens hjemmeside.
Søndag skal AaB en tur til Hvidovre, hvor de med en sejr for alvor kan melde sig ind i kampen om oprykning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvidovre er dog ligesom AaB inde i en god periode og har ikke tabt i de seneste otte kampe i Betinia Ligaen, derfor forventer Vincent Müller, at det bliver en hård kamp.
- Det bliver en svær kamp.
- Det er et godt og erfarent hold, men vi tager dertil for at vinde. Vi skal gøre det samme som i seneste uger: Vi skal vise vores spil, presse dem og kæmpe, fortæller AaB-målmanden.
Opgøret mellem Hvidovre og AaB fløjtes op søndag klokken 13.00.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AaB
Betinia Liga



































