
FC Nordsjælland træder ind i tredje runde af kvalifikationen til Conference League, og de ved allerede nu, at de møder vinderen af opgøret mellem CSKA Sofia og FCSB.
Den første kamp af to blev spillet onsdag aften, og her var det rumænske FCSB, der vandt.
Rumænerne var på udebane, men det forhindrede dem ikke i at vinde 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kampens eneste scoring blev sat ind af Florinel Coman, der fik bolden i kassen efter 28 minutter.
Vinderen bliver fundet næste torsdag, hvor returkampen spilles.
Tredje kvalifikationsrunde spilles den 10. og 17. august. FC Nordsjælland starter ude og slutter dermed på hjemmebanen i Farum.

FC Nordsjælland
CSKA Sofia
FCSB
Conference League

































