Sønderjyske Fodbold hentede søndag eftermiddag et tiltrængt point.
1-1 blev resultatet, da Haderslev-klubben gæstede Lyngby Boldklub.
Sønderjyske kom tidligt bagud i opgøret, men de fik arbejdet sig gradvist ind i kampen og fik lukket af bagi.
Det var noget af det, som de havde arbejdet på at forbedre inden opgøret.
- Det er altid træls at komme bagud. Det er godt sparket ind, men jeg synes udover det, at vi forsvarer vores felt bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi snakkede om, at Nick (Shinton, red.) ikke har de helt store redninger, som vi ellers har været udsat for i mange af de andre kampe. Så på den måde var vi lidt skarpere defensivt, og offensivt kommer vi i mange af de situationer, vi havde håbet, siger Vinderslev til Bold.
I pausen talte Sønderjyske om, at de skulle blive ved med at fokusere på de ting, som var lykkedes i første halvleg.
- Der er mange af de ting, vi gjorde i første halvleg, som virkede. Mange af de offensive og defensive punkter har vi haft fokus på, hvordan vi udfører det.
Selv om Sønderjyske aktuelt indtager sidstepladsen i Superligaen, så er der ikke panik at spore i truppen.
- Vi har en ro i, at det stadig er en lang sæson, og de første syv kampe ikke er det, der afgør det.
- Vi skal selvfølgelig tage tingene seriøst, og det synes jeg, vi gør i dag (søndag, red.).
Rasmus Vinderslev havde naturligvis håbet på, at det skulle blive til en sejr i søndagens opgør mod Lyngby. Selv om det ikke skete, var der positive ting at tage med videre.
- Jeg er stolt af den præstation, vi leverer på energi, i dueller og i at forsvare eget felt. Det er et godt hold, vi møder, og det er et svært sted at spille, slutter Sønderjyske-kaptajnen.
Næste opgave i Superligaen for Sønderjyske er mod Randers FC.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga




























