Brexit har ikke gjort det nemmere for folk at komme ind i England, og det har nu ramt Viborg.
Torsdag skal de spille mod West Ham i London, men det bliver uden Ibrahim Said og Alassana Jatta, der ikke kan få adgang til landet.
- Vi er ekstremt ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at få visum til de to spillere.
- Vi har forsøgt alt, og både været i tæt kontakt med DBU, UEFA, de to ambassader og en anden udenlandsk klub, som har stået i en lignende situation, men det har desværre vist sig at være umuligt, da der er flere ugers behandlingstid og kampen først blev endeligt fastlagt for en uge siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er meget ærgerligt rent sportsligt, da begge spillere ville have fået en rolle i kampen, men endnu mere ærgerligt rent menneskeligt, at de to går glip af den store oplevelse, siger sportsdirektør Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside.
Brexit har især gjort det svært for ikke-EU-borgere at komme ind i landet, og det er altså det, der har skabt problemer for de to Viborg-profiler.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
West Ham
Viborg FF
3F Superliga
Conference League



























