VM spilles i år på den anden side af Atlanterhavet, og det betyder, at store dele af slutrunden foregår om natten dansk tid - men frygt ej!
Mens du har sovet, har Bold sørget for, at der ligger masser af opdateringer fra VM-slutrunden klar til dig.
I nat er der spillet to knockout-kampe, hvor der var drama for alle pengene.
Særligt kampen mellem Argentina og Kap Verde leverede stor underholdning, hvor de forsvarende verdensmestre fik kamp til stregen.
Det endte med en argentinsk 3-2-sejr efter forlænget spilletid, men kampen vil især blive husket for Kap Verdes heroiske indsats. De tabte opgøret, men vandt mange fodboldhjerter.
Argentina - Kap Verde: 3-2
1-0: Lionel Messi
Artiklen fortsætter efter billedet

1-1: Deroy Duarte
2-1: Lisandro Martinez
2-2: Sidny Lopes Cabral
3-2: Diney Borges (selvmål)
Colombia - Ghana: 1-0
1-0: Jhon Arias
Bold giver dig her tre nedslag fra nattens begivenheder.
Kaotisk kampplanlægning
Bliver VM-kampen mellem England og Mexico ændret eller ej?
Det har været det helt store spørgsmål, efter Reuters tidligere skrev, at frygt for storm og torden kunne rykke kampen seks timer frem.
Engelske medier – herunder BBC, Sky Sports og The Athletic – har efterfølgende skrevet, at kampen afvikles som planlagt.
Dog er der risiko for, at en eventuel ændring sker på kampdagen.
Bliv klogere på hele situationen her.
Holland anmelder racisme efter VM-exit
Racistiske kommentarer flød på sociale medier efter Hollands VM-exit mod Marokko.
Ifølge forbundet blev de tre straffesparkssyndere – Justin Kluivert, Quinten Timber og Crysencio Summerville – udsat for racistiske og diskriminerende beskeder på sociale medier.
Nu har det hollandske fodboldforbund indgivet en klage til anklagemyndigheden og er klar til at gå rettens vej.
Læs mere her.
Ståle afviser Haaland-bekymring
Da Erling Haaland pludselig lignede et menneske mod Elfenbenskysten og viste tegn på træthed, begyndte bekymringerne hurtigt at sprede sig i Norge.
Nordmændene var bekymret for Haalands fysiske forfatning.
Nu venter Brasilien i VM-ottendedelsfinalen, men hvis man spørger landstræner Ståle Solbakken, er der ingen grund til at slå alarm.
Erling Haaland er klar.
Læs mere her.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
FIFA VM





























