Watford FC's rekordholder for antal kampe og mål, Luther Blissett, er blevet indlagt og modtager behandling, efter at den tidligere engelske landsholdsangriber kollapsede til et velgørenhedsarrangement.
Det skriver Watford Observer, der melder, at han har fået en blødning i hjernen, men så småt er ved at komme sig på hospitalet.
Luther Blissetts partner Lauren Fox siger følgende til mediet:
- Den pleje, Luther fik på Watford Hospital, var fremragende, og vi vil gerne takke dem for at have passet så godt på ham.
Siden har Watford i et statement på deres hjemmeside udtalt sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Luther og alle hans nærmeste ved, at de har vores fulde støtte. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe, udtaler formand og CEO, Scott Duxbury.
Samtidig gør Championship-klubben det klart, at de på nuværende tidspunkt ikke har fået nogen direkte bekræftelse på omstændighederne fra Luther selv eller hans familie.
66-årige Blissett, som debuterede for Watford i 1976 og blev klubbens mest scorende spiller, er en af kun fire, der har spillet i alle fire divisioner for Watford i deres opstigning fra 4. division til 1. division.
Blissett har ifølge Transfermarkt spillet 210 kampe for Watford og scoret 90 mål.

Watford
Championship

























