Premier League-sæsonen sparkes i gang i næste uge, og klubberne er ved at få styrket trupperne bedst muligt inden sæsonen.
Således også i Watford, hvor klubben fredag har hentet slovakiske Juraj Kucka på en lejeaftale for den kommende sæson.
34-årige Kucka er lejet i italienske Parma, hvor han har været siden begyndelsen af 2019, hvor han skiftede fra Trabzonspor.
- Der er en drøm, jeg har haft, siden jeg var barn, om at spille i England og i Premier League. Derfor har jeg besluttet at udleve dette nye eventyr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et svært valg, især på grund af den kærlighed jeg har til dette sted og denne klub. Jeg vil gerne takke klubben, der forstår min beslutning, og som altid har støttet mig gennem årene.
- Mit hjerte og den bagage, jeg har med mig, vil altid være gul og blå, og jeg vil aldrig glemme alt det, vi har været igennem sammen, siger Juraj Kucka til Parmas hjemmeside.
Juraj Kucka har spillet 74 kampe for Parma, hvilket har kastet 17 mål og 8 assists af sig.

Watford
Parma































