





Leipzigs jagt på Champions League-pladserne fortsatte lørdag på hjemmebane, da Augsburg kom på besøg.
Yussuf Poulsen var ikke med for hjemmeholdet, da danskeren sad ude med en skade. Derimod var Mads Pedersen at finde i gæsternes startopstilling.
Fra tribunen eller hjemmefra kunne han se sit mandskab komme bagud efter blot fire minutter.
I en hurtig omstilling sendte Augsburgs venstre back Iago en hårdt fladt indlæg ind i feltet, og her dukkede en fremadstormende Arne Maier op og bankede føringen i nettet.
Men føringen fik ikke lov til at vare længe. Timo Werner løb forbi sin direkte modstander på højresiden og fandt Kevin Kampl tæt inde foran mål til 1-1.
Efter lidt over en halv times spil var Timo Werner så på spil igen. Denne gang som målscorer. For her stod tyskeren på det rette sted inde i feltet efter et indlæg og kunne sparke Leipzig på 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og tre minutter efter blev Timo Werner også dobbelt målscorer på noget af et mål. Den tidligere Chelsea-angriber tæmmede bolden ned fra kanten af feltet og halvflugtede bolden i det lange hjørne.
Augsburg fik reduceret med under ti minutter tilbage af opgøret, og her var Mads Pedersen involveret.
Danskerens forsøg på at afslutte på mål blev blokeret og efterlod en løs bold, som Ruben Vargas sparkede til første gang og overrumplede Leipzig-keeperen.
Christopher Nkunku var tæt på at gøre det til 4-2 for hjemmeholdet til sidst, men det blev ved 3-2.
Leipzig kom dermed op på tredjepladsen i Bundesligaen.
Augsburg røg ned på 14. pladsen. Fem point fra nedrykningsstegen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Augsburg
RB Leipzig
Bundesliga


























