Sydbank Pokalen -Wieghorst om pokalfiasko: Jeg er pinligt berørt
2018-04-11 22:02:08
Foto: Getty Images

Wieghorst om pokalfiasko: Jeg er pinligt berørt

AaB-cheftræner Morten Wieghorst var dybt skuffet efter klubbens pokalexit onsdag aften. Nordjyderne blev slået ud af FC Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - kvartfinale

FT

FCF

3 - 1

AaB

15'
10
Dennis Høegh
Mål
39'
20
Denis Fazlagic
Mål
45'
30
Dennis Høegh
Mål
59'
31
Frederik Børsting
Mål

AaB blev onsdag sparket ud af pokalturneringen, da klubben i kvartfinalen tabte med 3-1 til FC Fredericia.

1. divisionsholdet var markant bedre før pausen, og det gjorde udslaget i onsdagens opgør.

AaB-cheftræner Morten Wieghorst lagde ikke fingre imellem, da han efter kampen evaluerede på sagerne.

- Jeg er pinligt berørt. Mest på grund af første halvleg, siger Morten Wieghorst til bold.dk og fortsætter.

- Jeg er sindssygt ærgerlig over, at vi ikke kunne give vores medrejsende fans noget mere, og sidst men ikke mindst er jeg ærgerlig over, at vi er ude af pokalturneringen, siger han og ønsker Fredericia tillykke med avancementet.

AaB-træneren havde svært ved at sætte ord på, hvad der helt præcist gik galt, da AaB i kampens begyndelse blev mere eller mindre blæst ud af banen.

- Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi lignede ikke nogen, der rigtig spillede for at vinde - og det var over hele linjen. Nu blev Kusk offer sidst i første halvleg, men vi kunne have taget alle 11 mand. Vi skulle have en reaktion, siger han med henvisning til, at Kasper Kusk blev taget ud efter 40 minutter.

Tager ansvaret
Morten Wieghorst var tydeligt forbløffet over sit holds præstation, men han var heller ikke bleg for selv at pege på sig selv.

- Jeg kigger altid indad og tænker på, hvad jeg kunne have gjort bedre. Jeg har dog ikke svaret på stående fod.

- Jeg havde gjort en del ud af at advare om, at det er et godt spillende 1. divisionshold, og at det ville være en kæmpe kamp for dem - og det blev lige nøjagtig sådan. De spillede godt.

- Jeg løber ikke fra ansvaret. Når mit hold spiller sådan, så er bundlinjen, at det er midt ansvar, siger Morten Wieghorst.

Vanvittigt skuffende
Flere AaB-spillere kaldte pokalfiaskoen for en katastrofe, og det var Morten Wieghorst på sin vis enig i.

- Uden at skulle nedgøre Fredericia - det skal man passe på med, for de spillede en god kamp - så er det da katastrofalt for AaB at ryge ud, siger han og fortsætter.

- Vi havde mulighed for at komme i en pokalfinale, og vi vidste, det var en stor del af sæsonens målsætning, så selvfølgelig er det vanvittigt skuffende. Bundlinjen er, at vi spillede en forfærdelig kamp og specielt en pinlig første halvleg, siger han.

Alle kampe er vigtige
AaB kan nu fokusere på Superligaens mesterskabsspil, hvor der dog er langt til medaljer og hæder. Wieghorst vil dog ikke høre tale om, at resten af sæsonen ikke er vigtig.

- Hver eneste kamp er vigtig for os. Der er mange, der siger, der ikke er noget at spille for. Jeg mener, at der altid er noget at spille for, siger han.

- Vi vil få problemer, hvis vi skal vælge, hvornår kampe er vigtige og ikke vigtige. Det er ikke det, jeg ønsker.

- Vi skal udvikle det her hold, så alle kampe er vigtige, og jeg tror ikke, du finder nogle AaB-fans, der synes, at kampen på søndag ikke er vigtig efter sådan en omgang her, siger Wieghorst.

AaB skal forsøge at rejse sig, når klubben søndag møder AC Horsens i Superligaen.

nicolai@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - kvartfinale

FT

FCF

3 - 1

AaB

15'
10
Dennis Høegh
Mål
39'
20
Denis Fazlagic
Mål
45'
30
Dennis Høegh
Mål
59'
31
Frederik Børsting
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce