3F Superliga -Wieghorst: Vi så meget stressede ud
2018-07-30 13:04:02
Foto: Getty Images

Wieghorst: Vi så meget stressede ud

AaB-holdet lod sig stresse for let og gik i panik med bolden i søndagens nederlag mod FCK i Telia Parken, siger cheftræner Morten Wieghorst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCK

4 - 0

AaB

6'
10
Dame N'Doye
Mål
15'
20
Dame N'Doye
Mål
22'
30
Dame N'Doye
Mål
90'
40
Viktor Fischer
Mål

Cheftræner Morten Wieghorst var bestemt ikke tilfreds med sit holds præstation, efter det søndag aften blev til et 4-0-nederlag til FC København i Telia Parken.

Allerede efter seks minutter gik det galt for nordjyderne, og 18 minutter senere havde Dame N'Doye scoret hattrick.

- Efter det første mål gik ind, så vi meget stressede ud, og det så ud til, at det løftede FCK gevaldigt, at de fik et tidligt mål, siger Morten Wieghorst.

- Det vidste vi godt, at de ville forsøge at gøre, så det var selvfølgelig ikke planen, at de skulle have det mål. Når vi analyserer de tre mål på et kvarter, så var vi alt for stressede i situationerne.

Morten Wieghorst roser FCK-mandskabet for at spille en god omgang fodbold, men flere af målene var lige så meget AaB's egen skyld, forklarer han.

- Jeg mener i hvert fald, at mindst to af målene var til at undgå. Men fejl sker, fordi at spillerne er stressede. Så kan vi gå tilbage og se, hvorfor vi blev stressede, og det vil vi kigge på efterfølgende og se, om vi kan lære noget af det.

Men heller ikke i den anden ende af banen så det meget bedre ud, ifølge træneren.

- Vi må også erkende, at vi ikke fik skabt ret meget i løbet af en hel kamp i den offensive ende, og det skal vi selvfølgelig tage lige så alvorligt. Skal man vinde, skal man skabe chancer.

- Vi kom til at løbe efter bolden, og vi kom ikke rigtig tæt på. Det er en af de ting, jeg vil kigge på. Var det det rigtige at stille op med den formation, hvor gik med den samme som mod Midtjylland? Det er nogle af de knapper, jeg kan trykke på.

- Vi kom til at løbe meget efter den, og når vi så fik fat i bolden, var der stress og panik, og så smed vi den igen. Det er jo en ond cirkel, siger Morten Wieghorst.

AaB har seks point efter de første tre Superliga-runder, efter det i de to første kampe blev til sejre mod SønderjyskE og FC Midtjylland.

Casper Dalsten / bold@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCK

4 - 0

AaB

6'
10
Dame N'Doye
Mål
15'
20
Dame N'Doye
Mål
22'
30
Dame N'Doye
Mål
90'
40
Viktor Fischer
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce