2022-02-20 19:04:52

Wilshere i AGF: Har ledt efter en luftforandring

Jack Wilshere fortæller efter sit skifte til AGF, at han har ledt efter luftforandring i sin karriere, som ikke har været aktiv siden sidste sæson før sommerferien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

VB

3 - 2

AGF

AGF har søndag aften offentliggjort tilgangen af den tidligere engelske landsholdsspiller og tidligere Arsenal-profil Jack Wilshere, der kommer til klubben på en fri transfer.

Wilshere har adskillige Premier League-kampe på cv'et, men han fortæller til AGF's hjemmeside i forbindelse med skiftet, at han har haft brug for luftforandring i sin fodboldkarriere, hvilket han får i det danske frem til sommer i første omgang.

- Siden jeg begyndte at træne med hos Arsenal, har jeg aldrig lagt skjul på, at det var for at blive klar til 2022 og til en ny klub, udtaler Wilshere på AGF's hjemmeside og fortsætter.

- Den er nu lykkedes, og det bliver en spændende ny udfordring for mig. Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg har brug for at komme i gang igen efter en vanskelig periode, og den mulighed har AGF tilbudt mig.

- Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg vil gøre alt, jeg kan for at hjælpe holdet fremad, siger Jack Wilshere, som nu for første gang skal spille klubfodbold på det europæiske kontinent, idet han kun har spillet i England tidligere.

- Jeg har ledt efter en luftforandring og en frisk start i nye rammer, og jeg ser meget frem til at bidrage på holdet.

- Det er klart, at jeg mangler lidt kamptræning, men jeg er i fysisk rigtig god form og fit, så nu handler det for mig om at komme godt ind i truppen og se, om jeg kan gøre mig fortjent til spilletid for klubben og bidrage til, at vi kan få nogle point på kontoen, slutter Wilshere.

Wilshere tiltræder klubben med det samme og bliver tildelt trøje nummer ti.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

VB

3 - 2

AGF

Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce