Jonas Wind forlader Wolfsburg efter 124 optrædener i folkevognsklubben med 35 scoringer og 13 oplæg til følge.
Det meldte Bundesliga-nedrykkerne ud tidligere onsdag.
I et Instagram-opslag fortæller den 27-årige dansker nu, at han selv traf beslutningen for flere måneder siden.
- De sidste par dage har været virkelig hårde. Det er svært at finde de rigtige ord for nedrykningen.
- Vi er alle meget skuffede og virkelig kede af, at vi ikke har været i stand til at gøre det bedre i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi spillere bærer et stort ansvar - ligesom klubben gør. Wolfsburg bør altid spille i Bundesligaen, og jeg er sikker på, at klubben snart gør det igen.
- Mandagens kamp var også min sidste kamp for VfL. Jeg har besluttet ikke at forlænge min kontrakt - en beslutning jeg tog for flere måneder siden.
- Det her var bestemt ikke den afslutning, jeg havde håbet på, men jeg føler, at tiden er kommet til at prøve en ny udfordring, lyder det blandt andet fra Jonas Wind.
Instagram-opslaget kan læses i sin fulde længde nedenfor.

Mæhle blev skurken i Wolfsburg-kollaps
Hattrick | Afsnit 88Wolfsburg er rykket ud af Bundesligaen med danske profiler i centrum, og spørgsmålet er nu, hvad fremtiden bringer for klubben - og for spillerne.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga

































