Wolfsburg skal have ny sportsdirektør.
Folkevognsklubben oplyser torsdag, at den nuværende, Sebastian Schindzielorz, er blevet fyret med øjeblikkelig virkning.
Danske Peter Christiansen er fodbolddirektør i klubben og sætter til klubbens hjemmeside ord på fyringen.
- Sebastian har altid givet alt, hvad han har, for VfL Wolfsburg – loyal, engageret og med et højt niveau af ekspertise.
- Men i betragtning af den nuværende sportslige situation har vi besluttet, at vi har brug for ny drivkraft i denne position.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne udtrykkeligt takke Sebastian for hans arbejde og engagement i VfL Wolfsburg og ønske ham alt det bedste i fremtiden, siger Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.
Sebastian Schindzielorz blev ansat som sportsdirektør i Wolfsburg i 2023 og var Peter Christiansens 'højre hånd i klubben'.
Det er ikke kun Sebastian Schindzielorz, der har måttet lade livet i Wolfsburg efter den dårlige sæsonstart.
I søndags blev klubbens cheftræner Paul Simonis også fyret, hvorfor Peter Christiansen nu både skal finde en ny cheftræner og sportsdirektør.
Klubben oplyser endvidere, at Peter Christiansen midlertidigt overtager Sebastian Schindzielorz' arbejdsopgaver.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga



























