

Tottenham så ud til at køre en 1-0-sejr hjem, efter Tanguy Ndombele efter et minut i opgøret mod Wolves havde sparket José Mourinhos hold i front.
Med fem minutter igen fik Romain Saiss dog udlignet for Wolves, der burde have fået mere ud af opgøret, hvis man spørger den sene målscorer.
- Vi indkasserede et sløjt mål, og så bliver det svært at komme tilbage, når man spiller mod et hold som Tottenham, men jeg synes, vi fortjente mere, sagde Saiss til Sky Sports efter opgøret.
- Vi var en smule overraskede over, at de stillede, som de gjorde. Jeg synes, vi kontrollerede kampen udover i det allerførste minut. Og vi skal jo være stabile over 90 minutter, tilføjer Saiss.
Blot 18-årige Fabio Silva fik samtlige minutter på banen for Wolves, og han imponerede dagens Wolves-målscorer.
- Fabio Silva ved, at han nok skal udvikle sig og imponere i klubben. Jeg er sikker på, han nok skal score mange mål for klubben, sagde Saiss.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Wolverhampton
Premier League




































