Sæsonen med de vilde comebacks fortsatte søndag med at overraske, da Xamax Neuchatel reddede sig endnu en sæson i den bedste schweiziske fodboldrække.
Xamax havde tabt den første kamp mod Aarau med 4-0 på hjemmebane, og fået anfører Raphaël Nuzzolo udvist, så ingen troede vel realistisk på, at de kunne vende det.
Men på mål af Geoffroy Serey Die efter 20 minutter, Marcis Oss efter 29, Kemal Ademi efter 38 og Geoffrey Treand efter 72 minutter sikrede Xamax sig forlænget spilletid i returopgøret i Aarau søndag aften.
Da den forlængede sluttede 0-0, gik opgøret til straffesparkskonkurrence.
Her brændte Zverotic det første spark for Aarau, og da udeholdet scorede på alle deres, var det Xamax Neuchatel, der tog billetten til den bedste fodboldrække i Schweiz.



Xamax
Aarau
Super League
































