

Meget er i den seneste tid blevet sagt og skrevet om FC Barcelonas Ousmane Dembele, som alt tyder på ikke når til enighed med klubben om en ny kontrakt.
Barcelona-træner Xavi har tidligere opfordret Barcas fans til ikke at buhe af Dembele og har slået fast, at han vil gøre brug af den franske kantspiller i den resterende del af sæsonen.
I torsdagens Europa League-opgør mod Napoli, som endte 1-1, blev Dembele så indskiftet efter 65 minutter og blev stik imod Xavis bøn mødt af buh-råb fra tribunerne.
Men det slog ikke den teknisk begavede franskmand ud, mener Xavi.
- Omverdenen har ignoreret mig, den er suveræn og bestemmer selv. I sidste ende forvandlede han buh-råbene til bifald, da han kreerede chancer og driblede.
- Han er meget professionel, udtaler Xavi om Dembele efter kampen ifølge Football Espana.
Udskældte Dembele har i denne sæson blot spillet syv kampe i La Liga, hvor han har bidraget med 2 assists, mens det endnu ikke er blevet til et eneste mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Barcelona
Europa League
La Liga


































