Ousmane Dembele var med i cheftræner Xavis startopstilling og spillede hele kampen, da Barcelona søndag aften klaskede Osasuna med 4-0.
Dembele har haft flere gode præstationer på det seneste, og franskmanden var igen toneangivende for Barca.
Således lagde han flot op til Ferran Torres 2-0-scoring og Pierre-Emerick Aubameyangs ditto til 3-0 og havde undervejs flere gode aktioner.
Xavi har i den seneste tid talt varmt om sin franske kantspiller, og efter kampen sendte cheftræneren igen roser i retning af Dembele.
- Hvis du præsterer, gør du folk glade. Han arbejder og presser højt. Folk ser, du giver dit liv for Barca. Du kan ikke narre folk på Camp Nou.
- Han bidrog både med gode afleveringer og assists, og han har været afgørende, siger Xavi ifølge goal.com.
Ousmane Dembeles kontrakt med Barcelona udløber til sommer, og det er endnu uvist, om han forlænger med klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Barcelona
La Liga



































