Barcelona-præsident Joan Laporta håber ikke, at Lionel Messis kapitel i klubben er afsluttet.
Messi forlod Barcelona for at skifte til PSG for et år siden, men Laporta er lun på ideen om at hente Messi tilbage på et tidspunkt.
- Messi var alt. For Barca har han været den største spiller. I mine øjne er han kun sammenlignelig med Johan Cruyff. Men det var nødt til at ske en dag. Vi var nødt til at træffe en beslutning som en konsekvens af det, vi arvede.
- Jeg vil håbe, at Messis kapitel ikke er slut. Jeg synes, det er vores ansvar at forsøge at... finde et øjeblik til at fikse det kapitel, som stadig er åbent og ikke er afsluttet, så det ender, som det burde, og at det har en smukkere afslutning, sagde Laporta for nylig til ESPN.
Barcelona-træner Xavi er sidenhen blevet spurgt til det samme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det giver ingen mening at snakke om Lionel Messis comeback i Barcelona lige nu. Han er på kontrakt i PSG, så det er umuligt. Vi må se i fremtiden.
- Laporta har allerede sagt, at han håber, at Messis kapitel i Barca ikke er afsluttet, siger Xavi.
35-årige Messi har kontrakt til sommeren 2023 med option på yderligere et år i PSG.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
PSG
Barcelona
La Liga
























