Søndag offentliggjorde Watford, at de havde fyret deres manager, Xisco Munoz, efter bare syv kampe i Premier League.
Watford ligger nummer 15 i tabellen, hvor det er blevet til syv point, men det har øjensynligt ikke været nok for Watford-ledelsen, hvorfor Xisco har måttet tage sine ting og forlade klubben i utide.
Fyringen undrer da også Xisco selv en smule, der i hvert fald ikke havde regnet med fyringen.
- Det har været en vidunderlig rejse, og det sluttede på en måde, som jeg hverken havde regnet med eller ønsket, skriver Xisco i erklæring på sociale medier ovenpå fyringen.
- Jeg er taknemmelig, og jeg vil huske alle de gode ting, jeg har oplevet.
Der er dog også en stor portion ærgrelse over afgangen fra klubben – for Xisco og hele familien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en trist dag for mig og min familie, fordi det markerer slutningen på en periode i en klub, hvor vi har følt os hjemme.
Xisco holder sig imidlertid fra at skyde med skarpt mod ledelsen i Watford og udtrykker til sidst igen sin glæde over at have været en del af klubben.
- Jeg har intet andet end taknemmelighed over for klubben, som gav mig muligheden for at starte mit første eventyr i det her spændende land, slutter Xisco.
Spanieren er den 13. træner, som bliver skiftet ud i klubben, efter at Pozzo-familien har taget over i klubben i 2012.
Lige nu tror bookmakerne ifølge BBC på, at den tidligere Leicester-træner Claudio Ranieri er bedste bud på en nye manager i klubben, men for nu har Watford ikke meldt andet ud end fyringen af Xisco.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Watford
Premier League
































