Yann Sommer har ingen planer om at lægge handskerne på hylden.
Den 37-årige målmand forlod tidligere på sommeren Inter, og nu ser det ud til, at han har fået styr på fremtiden.
Transferjournalisten Sacha Tavolieri skriver søndag aften på X, at Yann Sommer er nået til enighed med Club Brugge om en aftale.
Parterne er blevet enige om vilkårene for en aftale, og Tavolieri fortæller, at Yan Sommer aftalen falder på plads i løbet af de kommende dage.
Det ser dermed ikke ud til, at den belgiske storklub henter Kamil Grabara, som de tidligere på sommeren blev meldt interesseret i.
Sommer skiftede til Inter i 2023, og han stod 33 ligakampe i seneste sæson.
Han har tidligere spillet i blandt andre Mönchengladbach, Basel og Bayern München.
I mange år var han førstevalget for det schweiziske landshold, som han nåede at optræde for 94 gange.


Club Brugge
Jupiler Pro League




































