Premier League -Yaya Toure langer ud efter Guardiola
2018-06-05 07:02:29
Foto: Getty Images

Yaya Toure langer ud efter Guardiola

Yaya Toure smækker med døren efter at have forladt Manchester City og beskylder blandt andet Pep Guardiola for ikke at kunne lide afrikanske spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter otte år i klubben forlader Yaya Toure denne sommer Manchester City, og han siger dermed farvel til manager Pep Guardiola, som han undervejs har haft flere sammenstød med.

Toure langer nu igen ud efter manageren, da han i et interview med France Football beskylder Guardiola for at have et problem med afrikanske spillere.

- Det er måske ikke alle, som altid behandler os afrikanske spillere, som de behandler andre, siger Toure til France Football ifølge BBC.

- Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde et indtryk af, at han var jaloux på mig, at han så mig som en rival. Han var led ved mig, og jeg begyndte at tænke på, om det var på grund af min hudfarve.

- Jeg er ikke den første, der taler om, at der er forskel på, hvordan forskellige spillere behandles. Der var også nogle, der stillede det spørgsmål i Barca.

- Når man ser på, at han ofte har haft problemer med afrikanske, uanset hvor han har været, så må man undre sig. Jeg vil være den, der siger sandheden om Guardiola, siger Toure.

Manchester City har ifølge BBC afvist at udtale sig om 35-årige Toures beskyldninger.

Annonce

40 kommentarer

Se kommentarer
Annonce