2025-10-19 21:27:16

Ydmygelse i Herning: Vi skal hjem og se os selv i spejlet

Mike Vestergård mener, at Vejle-spillerne skal hjem og se sig selv i spejlet ovenpå ydmygelsen mod FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

FCM

5 - 1

VB

13'
10
Valdemar Byskov
Mål
22'
20
Franculino
Mål
28'
30
Paulinho
Mål
31'
40
Valdemar Byskov
Mål
55'
50
Franculino
Mål
73'
51
Mikkel Duelund
Mål

FC Midtjylland og Vejle Boldklub tørnede sammen i søndagens sene opgør i 3F Superligaen. 

Det var med andre ord top mod bund, og det var tydeligt at se i kampens forløb, hvor midtjyderne mere eller mindre gjorde, hvad der passede dem. 

Fraværet af markante skikkelser i form af Lasse Nielsen, Stefan Velkov og Thomas Gundelund spillede også en heftig rolle i optakten til kampen, som gjorde, at cheftræner Ivan Prelec var nødt til at stille med en helt ny konstellation i forsvaret, som heller ikke gjorde det nemmere for gæsterne.

Kampen sluttede 5-1, og det var ikke et mål for lidt til FCM, som sagtens kunne have prikket et par stykker mere ind, hvis de havde vist en smule mere skarphed foran målet. 

- Det var en tung kamp. Vi var bagud på alle præmisser i første halvleg, og Midtjylland var rigtig skarpe, siger Mike Vestergård.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ydmygelse i Herning: Vi skal hjem og se os selv i spejlet
Foto: Ernst Van Norde/Ernstvannorde/Ritzau Scanpix

Ved pausen lød stillingen nemlig på hele 4-0, og der var derfor noget, som der skulle rettes op på i omklædningsrummet hos gæsterne.

- I pausen talte vi om intensiteten, tændingen, og at vi skulle sætte en prop i.

- Vi lykkedes egentlig rimelig fint med det, og vi spiller 1-1 i anden halvleg, som egentlig er godkendt. 

- Om det så var fordi, at FCM trådte på bremsen, det skal jeg ikke kunne sige.

Selvom anden halvleg var bedre, så endte det dog alligvel med en gevaldig øretæver til vejlenserne, som har et stykke arbejde, der venter. 

- Vi skal hjem og se os selv i spejlet, og så skal vi stå sammen.

- Vi skal simpelthen bare være bedre, fortæller Mike Vestergård til Bold.

Ivan Prelec har været hurtig til at tage skylden på sig, når det kom til de dårlige resultater, men Vestergård mener også, at spillerne har et ansvar, som de skal leve op til.

- Vi skal alle ind og tage noget ansvar, og det skal jeg også, og så er den bare ikke længere, sluttede Mike Vestergård af.

Vejle Boldklub kan tage revanche søndag d.26. oktober, når Silkeborg IF kommer på besøg i 3F Superligaen.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

FCM

5 - 1

VB

13'
10
Valdemar Byskov
Mål
22'
20
Franculino
Mål
28'
30
Paulinho
Mål
31'
40
Valdemar Byskov
Mål
55'
50
Franculino
Mål
73'
51
Mikkel Duelund
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce