2026-03-07 22:36:44

Yildiz strålede i Juventus-sejr

Kenan Yildiz noterede sig for både mål og oplæg, da Juventus lørdag aften besejrede Pisa med 4-0. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 28. runde

FT

JUV

4 - 0

PIS

54'
10
Andrea Cambiaso
Mål
65'
20
Khéphren Thuram-Ulien
Mål
75'
30
Kenan Yildiz
Mål
90'
40
Jeremie Boga
Mål

Formsvage Juventus fik lørdag aften besøg af bundproppen i Serie A, Pisa. 

Juventus var uden sejr i de fire forudgående kampe, og der skulle derfor tre point på kontoen, hvis håbet om top-fire skulle holdes i live.

Gæsterne havde Malthe Højholdt med fra start, mens Henrik Meister startede på bænken. 

Trods et Juventus-overtag i de første 45 minutter, gik de to mandskaber til pause ved stillingen 0-0. 

I det 54. minut fik Torino-klubben prikket hul på bylden.

Kenan Yildiz blev sendt mod baglinjen, hvor han på førsteberøringen sendte et indlæg om bagerst i feltet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Yildiz strålede i Juventus-sejr
Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Her stod Andrea Cambiaso helt umarkeret, og han kunne uden besvær stange bolden i kassen til 1-0. 

11 minutter senere fordoblede Juventus føringen. 

Manuel Locatelli sendte en afslutning afsted, der prellede af på stolpen. 

Bolden havnede for fødderne af Khephren Thuram, som kunne sende den ind i det tomme mål til 2-0. 

Juventus var ikke færdige. 

I det 75. minut krydrede Kenan Yildiz en fornem præstation, da han fra kanten af feltet kanonerede bolden i mål til 3-0. 

Dybt inde i overtiden gjorde Jeremie Boga det til 4-0, hvilket blev slutresultatet. 

Juventus kom med sejren tilbage på sporet og nærmer sig top-fire i Serie A. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 28. runde

FT

JUV

4 - 0

PIS

54'
10
Andrea Cambiaso
Mål
65'
20
Khéphren Thuram-Ulien
Mål
75'
30
Kenan Yildiz
Mål
90'
40
Jeremie Boga
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce