


Zwolle stillede med begge klubbens to danskere fra start, da både Younes Namli og Simon Graves fik chancen i udekampen mod Nijmegen.
Sidstnævnte skulle forsøge at bygge videre på en fantastisk indsats i den forrige spillerunde, hvor han diskede op med to oplæg mod AZ Alkmaar.
Denne lørdag var Namli igen i hopla, og efter et kvarter bragte han Zwolle foran med 1-0 på et afrettet langskudsmål, som du kan finde nederst i denne artikel.
Gæsternes føring holdt dog ikke længe, for fem minutter inden pausen fik Nijmegen udlignet efter en situation, hvor Simon Graves ikke så alt for god ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Koki Ogawa slog danskeren i en hovedstødsduel og headede kuglen mellem benene på udeholdets målmand, Tom de Graaff, hvilket sørgede for en 1-1-stilling halvvejs igennem.
Efter pausen sikrede Nijmegen sig så de tre point med en 2-1-sejr, som kom i hus efter en scoring, hvor Simon Graves igen kom til at se uheldig ud.
Virgil Misidjan ramte først overlæggeren, og efterfølgende gik Tjaronn Cherys forsøg i mål via benet på danskeren.
Nijmegen slog således Zwolle med 2-1 i en kamp, der bød på fuld spilletid til Simon Graves og 76 minutter til Younes Namli.
Wat een goal van Younes Namli!🪄😍#necpec pic.twitter.com/V7ScZzOgkC
— ESPN NL (@ESPNnl) January 24, 2026


Nijmegen
Zwolle
Æresdivisionen


































