Nordic Entertainment Group, også kaldet NENT, som er ejeren af Viasat, har solgt dele af rettighederne til at vise Premier League i Danmark til YouSee.
YouSee vil således fra den kommende sæson vise fodbold på kanalen Xee.
- Med start fra sæsonen 2019/2020 får YouSee eksklusive rettigheder til at vise halvdelen af Premier League-kampene på tv via kanalen Xee, som alle YouSees tv-kunder har adgang til.
- Den resterende halvdel af Premier League-kampene vises eksklusivt på Nordic Entertainment Groups kanaler TV3+ og TV3 MAX. Som en del af aftalen får kunder, der har adgang til Viaplay Sport, også mulighed for at se Premier League-kampene fra Xee.
- Aftalen betyder derfor, at nogle af de bedste fodboldoplevelser på dansk tv vil nå bredt ud til danskerne, lyder det fra NENT i en pressemeddelelse.
Fakta om samarbejdet mellem NENT og YouSee:
- 232 af 380 kampe kan vises live på Xee, TV3+ eller TV3 Max
- 116 kampe vises på Xee
- 116 kampe vises på TV3+ eller TV3 Max
- 232 kampe vises live på Viaplay
- Som led i aftalen køber YouSee sportsproduktioner fra TV3 Sport med kendte navne som Peter Grønborg, Jan Mølby, Carsten Werge, Per Frimann, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jesper Grønkjær, Niels-Christian Frederiksen m.fl.


Premier League































