




Hamburger SV fik lørdag eftermiddag besøg af Union Berlin i Bundesligaen.
Yussuf Poulsen var tilbage i truppen for værterne efter at have siddet ude med en ankelskade siden december, mens Frederik Rønnow vogtede målet for gæsterne.
Det var Union Berlin, der kom bedst fra start. Efter 28 minutter blev gæsterne tilkendt et straffespark, som Leopold Querfeld sikkert omsatte til 1-0.
Føringen blev dog kortvarig. Syv minutter senere udlignede HSV, da Robert Glatzel spillede Ransford Königsdörffer fri i feltet, og angriberen sparkede bolden sikkert forbi Rønnow til 1-1.
I overtiden af første halvleg bragte værterne sig i front. Bakery Jatta lagde bolden tilbage i feltet, hvor Nicolas Capaldo afsluttede med indersiden. Rønnow fik en fod på forsøget, men kunne ikke forhindre bolden i at gå i mål til 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

I det 72. minut kom Yussuf Poulsen på banen, da han erstattede Robert Glatzel.
Med otte minutter igen udbyggede Königsdörffer føringen, da han sparkede bolden i mål til 3-1.
Union Berlin gav dog ikke op. Kort før tid reducerede Andrej Ilić, da han steg til vejrs ved bagerste stolpe og headede bolden ind til 2-3.
Gæsterne kom dog ikke tættere på, og kampen endte derfor 3-2.
Sejren sender Hamburger SV op på 9.-pladsen i Bundesligaen.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Hamburger SV
Union Berlin
Bundesliga
























