2023-11-25 17:29:32

Yussuf Poulsen scorede forgæves i Jonas Wind-show

Jonas Wind leverede et mål og en assist, da Wolfsburg slog RB Leipzig med 2-1. Her scorede Yussuf Poulsen sit første sæsonmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 12. runde

FT

WOL

2 - 1

RBL

9'
10
Jonas Wind
Mål
52'
11
Yussuf Poulsen
Mål
66'
21
Rogério
Mål

Dannebrog blev vist flot frem i Bundesligaen, da Wolfsburg og RB Leipzig tørnede sammen lørdag.

Her startede Jonas Wind inde for værterne, mens Yussuf Poulsen, som var anfører, var med for start for RB Leipzig.

Joakim Mæhle sad ude med sygdom.

Det var Wind, som først kom i fokus, da han gav Wolfsburg en drømmestart efter kun ni minutter af opgøret.

Her slog Mattias Svanberg en bold i feltet, som Wind fik headet mod mål. Leipzig-keeper Janis Blaswich havde begge hænder på, men kunne ikke holde Wind fra fadet.

Det var Winds niende sæsonmål for Wolfsburg, hvor han nu har stået for 56 procent af klubbens mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Yussuf Poulsen scorede forgæves i Jonas Wind-show
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Anfører Poulsen ville dog ikke se passivt til, så i anden halvleg sørgede han for endnu et danskermål.

Efter 52 minutter slog gæsterne til på en omstilling, hvor Louis Openda satte fart på ned mod målet.

Under et hårdt pres fik Openda smidt bolden på tværs til Poulsen, som sikkert sendte den ind i netmaskerne til 1-1.

Det var Poulsens første mål i denne sæson.

Det hele endte med jubel hos Wind og co., da danskeren igen fik vist sine kvaliteter frem.

Denne gang fandt man Wind i oplæggerens rolle, da han spillede Rogerio fri i feltet, som bankede bolden op i nettaget til 2-1 til Wolfsburg.

Det blev også kampens resultat, og dermed var det Jonas Wind, som med et mål og assist blev afgørende for Wolfsburg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 12. runde

FT

WOL

2 - 1

RBL

9'
10
Jonas Wind
Mål
52'
11
Yussuf Poulsen
Mål
66'
21
Rogério
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce