


Yussuf Poulsen var lørdag eftermiddag tilbage på sin tidligere hjemmebane, da Hamburger SV gæstede Leipzig i den tyske Bundesliga.
Danskeren, som har spillet over 400 kampe i Leipzig-trøjen, blev i den forbindelse hyldet med en stor tifo fra hjemmeholdets fans.
Det gik ikke ubemærket hen. I et interview på HSV's hjemmeside sætter angriberen ord på velkomsten:
- I dag var virkelig noget helt særligt for mig. Måden Leipzig-fansene tog imod mig på og gav mig en så flot, forsinket afsked var enestående. Det betød meget for mig.
HSV tabte opgøret 1-2, men ifølge Poulsen viste traditionsklubben sig flot frem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kom hertil for at vinde og leverede en god præstation. Jeg synes, vi var det bedste hold i store dele af kampen.
- Der er ikke mange oprykkere, der vil kunne præstere det, og vi viste uden tvivl, at vi hører til i Bundesligaen, udtaler Poulsen.
Yussuf Poulsen blev skiftet ind efter 76 minutter. Du kan se den flotte tifo i videoen til artiklen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Hamburger SV
RB Leipzig
Bundesliga


































