




Yussuf Poulsen startede søndag eftermiddag inde for HSV og spillede dermed sin kamp nummer 250 i den bedste tyske række.
Hvis det ikke var specielt nok i sig selv, blev jubilæet krydret med et gensyn med en lang række gamle holdkammerater.
Yussuf Poulsen stod således over for den klub, han tilbragte næsten 12 år i, inden han sidste sommer rykkede til Hamborg.
Men mødet med Leipzig blev ikke just en fest for danskeren. Tværtimod.
Da dommeren fløjtede til pause, stod der 2-0 på måltavlen i Red Bull-klubbens favør, og da anden halvleg blev sat i gang, var det uden Yussuf Poulsen på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fra bænken kunne den 32-årige dansker herefter se sine nuværende holdkammerater få bøllebank af sine tidligere venner.
RB Leipzig lykkedes således med at score tre gange yderligere i løbet af kampens sidste 45 minutter og vandt dermed 5-0 over HSV.
Yussuf Poulsen og co. er dermed uden point efter de tre første spillerunder og har endnu ikke formået at få netmaskerne til at blafre.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Hamburger SV
RB Leipzig
Bundesliga




























