I januar skiftede Denis Zakaria fra Gladbach til Juventus, et halvt år senere forlod han Torino-klubben for en lejeaftale med Chelsea.
Skiftet til Chelsea faldt på plads sent i transfervinduet, og han havde da heller ikke selv regnet med at spille i Premier League i denne sæson, da han vågnede på sommertransfervinduets Deadline Day.
- Det hele skete meget hurtigt. Jeg vidste ikke, at et skifte til Chelsea var muligt før seks timer før deadline.
I internationale medier kom det efterfølgende frem, at også Liverpool skulle have været interesseret i midtbanespilleren. Han bekræfter nu interessen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg hørte om det fra min agent, men jeg havde valgt Chelsea. Jeg tror, jeg bliver gladere i London, end jeg var i Torino.
- Det er svært at sige, hvad der gik galt i Juventus. Måske passede spillestilen mig ikke helt. Holdet spillede meget lavt, jeg har som spiller brug for plads til mine løb. Engelsk fodbold passer mig måske bedre, udtaler Zakaria til Blick.
Denis Zakaria har endnu ikke fået debut for Chelsea, han har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2026. I Torino er det blevet til 15 kampe for Juventus.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Juventus
Premier League


























