I sommeren 2018 tog argentinske Lautaro Martinez turen fra Racing i hjemlandet til Inter, og her er han siden blevet en af fodboldeuropas mest lovende angribere.
Martinez' præstationer har fået sat ham i forbindelse med et skifte til de helt store adresser, og det overrasker ikke Javier Zanetti, der er vicepræsident i Inter.
Zanetti og hans tidligere holdkammerat, Diego Milito, var nemlig enige om, at Martinez i kunne blive en vigtig spiller for Inter, da man hentede ham i Racing, hvor Milito sidste år blev sportsdirektør.
- Det giver mig stor tilfredshed at tale om Lautaro. Vi hentede ham, da han var den mest lovende spiller i argentinsk fodbold. Da vi tale med Diego Milito var vi enige om, at han kunne blive en vigtig spiller for os. Han er kun 22 år, og han er fast med på det argentinske landshold, siger Zanetti til Sky Sports og fortsætter:
- Jeg ser ham træne hver uge, og han er glad hos os. Jeg håber, at han bliver længe. Sammen med andre spillere, der er vokset meget, repræsenterer han et vigtigt aktiv for vores klub.
Martinez har i skrivende stund kontrakt til 2023 i Inter.


Inter






























