En gammel kending kunne endnu en gang være vendt retur til FC København.
Mathias Zanka Jørgensen blev rygtet hjem til klubben, men endte med at blive i Brentford.
Selv om forsvarsspilleren langt fra er fast mand på holdkortet i London-klubben, ville Thomas Frank ikke af med Zanka.
Det fortæller Brentford-træneren, da han tirsdag var til rådighed for den skrevne presse.
- Vi var ikke interesseret i at lade Zanka gå, for vi var nødt til at tænke på os selv, og hvordan truppen ser ud, fordi vi har haft en del skader i løbet af sæsonen.
- Jeg ved ikke konkret, hvad der har været af tilbud, men jeg ved, at Phil Giles (sportsdirektør i Brentford, red.) kom og spurgte mig om hvordan og hvorledes, men vi blev enige om, at det var bedst, at vi beholdt Zanka, siger Thomas Frank.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende satte Brentford-træneren ord på, hvad Zanka havde af ønsker i transfervinduet.
- Først og fremmest tager vi jo altid en snak med vores spillere i forhold til hvordan og hvorledes. Zanka er topprofessionel, og han ved, at vi er glade for den rolle, han udfylder.
- Han er også glad for at være her, og det var jeg ikke i tvivl om. Hvad der har været af konkrete tilbud og ikke konkrete tilbud, ved jeg ikke, siger Thomas Frank.
Mathias Zanka Jørgensen fortalte selv i transfervinduet, at FCK altid vil være interessant for ham. Den 33-årige forsvarsspiller har i alt spillet 38 kampe for Brentford.
I FCK står han noteret for 300 optrædener med 18 mål til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brentford
Premier League

























