2023-11-14 22:35:34

Zaragoza led pinligt pokalexit til miniputter

Zaragoza er ude af Copa del Rey, efter at holdet tirsdag aften tabte med 1-2 til Atzeneta fra den femtebedste fodboldrække i Spanien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 1. runde

FT

ATZ

2 - 1

RZA

21'
01
Victor Mollejo
Mål
24'
11
Brandon Yarce
Mål
69'
21
Mario Uclés
Mål

Atzeneta og Zaragoza krydsede tirsdag aften klinger i Copa del Rey. 

Det var første runde af den spanske pokalturnering, der i sidste sæson blev vundet af Real Madrid. 

På papiret var hjemmeholdet store underdogs, idet Zaragoza spiller i Segunda Division, mens Atzeneta frister en tilværelse i Tercera RFEF, som er den femtebedste fodboldrække i Spanien. 

Det lignede også, at kampen ville få det forudsete udfald, da angriberen Victor Mollejo sendte Zaragoza i front efter 21 minutter spil, men føringen holdt kun i tre minutter.

Atzeneta slog nemlig tilbage i det 24. minut, hvor angriberen Brandon Yarce udlignede til 1-1. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Zaragoza led pinligt pokalexit til miniputter
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Sådan forblev stillingen i lang tid, men med godt 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid fik hjemmeholdet på overraskende vis bragt sig i front. 

Denne gang var det midtbanespilleren Mario Ucles, der var på pletten, og så havde Atzeneta altså kurs mod avancement. 

Zaragoza foretog flere udskiftninger i jagten på at få udlignet, men hjemmeholdet holdt stand og trak sig sejrrigt ud af opgøret. 

Atzeneta er således videre til anden runde i Copa del Rey, mens Zaragoza er ude af pokalturneringen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 1. runde

FT

ATZ

2 - 1

RZA

21'
01
Victor Mollejo
Mål
24'
11
Brandon Yarce
Mål
69'
21
Mario Uclés
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce