Champions League -Zidane har udtaget sin søn til Dortmund-kamp
2017-09-25 14:22:02
Foto: Getty Images

Zidane har udtaget sin søn til Dortmund-kamp

Zinedine Zidane har udtaget sin søn Luca Zidane, som er målmand, til tirsdagens Champions League-opgør mod Dortmund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Real Madrid døjer i øjeblikket med skader til Marcelo, Theo Hernandez, Jesus Vallejo, Mateo Kovacic og Karim Benzema, og derfor er der blevet plads til et par folk fra klubbens andethold i den trup, der tirsdag møder Dortmund i Champions League.

Cheftræner Zinedine Zidane har således udtaget sin søn Luca Zidane til tirsdagens kamp. Den 19-årige keeper var tidligere på måneden med på bænken mod Levante, men har altså stadig sin debut til gode.

Derudover har Zidane udtaget 21-årige Alvaro Tejero, som gør sig på højre back.

Der er også blevet plads til Toni Kroos, som ikke var med, da Real Madrid i weekenden mødte Alaves.

Truppen er lige nu på 20 mand og skal skæres ned til 18, inden kampen sparkes i gang tirsdag.

Annonce
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce