





OB kæmpede sig søndag til en flot sejr på udebane mod FC Nordsjælland.
Undervejs var kampen et meget godt billede af, hvad der fungerer for fynboerne, og hvad der nogle gange ikke fungerer.
Alexander Zornigers tropper scorede hele fire mål, men de lukkede også to ind. Og det kunne have været en del flere.
OB er det hold, der har lukket flest mål ind i denne Superliga-sæson, og derfor leder tyskeren også efter den rigtige defensive opskrift.
Undervejs mod FCN spillede OB både med et fire- og et femmandsforsvar med unge Max Ejdum i hovedrollen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanespilleren startede som stopper og blev senere rykket permanent frem på midten, og det var ikke nødvendigvis planen.
Det fortæller Zorniger til Bold og resten af den skrevne presse efter kampen.
- Det var planen, at han skulle have frihed. Han skulle tage løb ind på midten med bolden.
- Der var plads til os. De lukkede vores to seksere i opbygningen, og derfor havde vi muligheden for at komme bagfra.
- Fiete Arp var lidt for yderlig og svær at finde. I pausen sagde jeg, at vi var nødt til at skabe plads til to seksere og tiere, og så virkede det meget bedre.
Zorniger skiftede mod slutningen af kampen tilbage til et femmandsforsvar og fik altså afprøvet lidt af hvert.
Alt i alt mener tyskeren, at der bestemt stadig er grund til at kigge på defensiven.
- Vi lukkede igen to mål ind, men ingen snakker om det, fordi vi selv scorede fire.
- De havde en højere XG, så der er mange grunde til stadig at snakke om defensiven, siger han.
Sejren over FC Nordsjælland betyder, at OB nu er nummer syv i 3F Superligaen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
OB
FC Nordsjælland
3F Superliga



























