24-årige Joachim Rothmann har valgt at stoppe sin karriere.
Det fremgår af Koldings hjemmeside.
Valget om at stoppe karrieren kommer efter længere tids overvejelser. Forskellige skader har også haft indflydelse på beslutningen.
Angriberen nåede at repræsentere FC Nordsjælland, Tromsø, HB Køge og til sidst Kolding.
- Det er selvfølgelig svært og vemodigt at skulle sige farvel til fodbolden efter så mange år, siger Joachim Rothmann til klubbens hjemmeside og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har døjet med flere forskellige skader, bl.a. en hofteskade igennem en længere periode. Efter flere snakke med læger og fysioterepeauter, ser jeg det nu som det bedste for mig og min krop, at tiden er inde til at lægge støvlerne på hylden. Jeg ønsker at sende en tak til Kolding IF – selvom det har været en kort tid i klubben, har det været en fornøjelse at være en del af.
Joachim Rothmann kom til Kolding IF i vinter, men nåede kun at spille to kampe.
Han har spillet 35 Superliga-kampe for FC Nordsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
FC Nordsjælland
Kolding IF
Betinia Liga
































