Hobro har tidligere haft stor succes med at hente spillere hos naboerne Randers FC, så nu gør de forsøget igen. Denne gang har man hentet den unge midtbanespiller Mathias Bersang Sørensen ind på en aftale, der løber helt frem til sommeren 2014.
- Mathias er en fremragende ung fodboldspiller, der passer perfekt ind i klubbens offensive filosofi, hvor der i den grad bliver fokuseret på at spille fodbold. Han er dygtig med bolden, han er meget løbestærk og så vil han i den grad gerne vinde, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
- Vi vil gerne have unge spillere, der er på vej frem i verden, og der vælger Hobro IK for at blive en del af et miljø, hvor man gerne vil forbedre sig, fordi man har ambitioner med sin fodbold. Så forsøger vi at levere rammerne, hvorunder det kan lade sig gøre, og det kan Mathias forhåbentlig nyde godt af.
Mathias Bersang Sørensen er 20 år gammel.


Randers FC
Hobro
Betinia Liga
































