Carl Björk skal ikke tilbage til Brøndby, men fortsætter i B.93.
Tirsdag bekræftede klubberne, at den svenske angriber er blevet udlejet for hele 2025/26-sæsonen, og det vækker stor glæde hos B.93.
- Carl er en vaskeægte teamplayer med stærke individuelle kvaliteter. Han er ydmyg, arbejder målrettet hver eneste dag og bidrager med høj kvalitet i både træning og kamp.
- I foråret viste han os, at han kan være en topspiller i 1. division, og det glæder vi os til at bygge videre på, udtaler B.93-direktør Christian Engell.
Han fortsætter:
- Vi er meget glade for, at Brøndby har udvist velvilje i processen, så en aftale kunne komme i stand. Og det skal også understreges, at det her ikke var blevet til noget uden Carls egen indsats.
- Han har selv spillet en aktiv rolle i at få aftalen på plads, og det er selvfølgelig noget, vi sætter stor pris på som klub og viser, hvor meget Carl også vil B.93.
Carl Björk ser nu ud til at have spillet sin sidste kamp i Brøndby, hvor han aldrig blev noget hit.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har været virkelig glad for at være i B.93, og derfor betyder det meget for mig at kunne fortsætte.
- Klubben har hjulpet mig til at genfinde noget glæde ved fodbolden, og jeg har oplevet en klub med et tæt sammenhold, hvor man hver dag bliver mødt som både spiller og menneske.
- Jeg glæder mig til at give alt i endnu en sæson for B.93, siger Björk til klubbens hjemmeside.
I foråret spillede Carl Björk 12 kampe for B.93 med to mål og fire oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
B.93
Betinia Liga

































